Hastighed betyder alt på nettet. Hvis din hjemmeside er langsom, klikker besøgende hurtigt væk – og sandsynligheden for, at de vender tilbage, er lille. Faktisk viser undersøgelser, at hvis en side tager mere end 3 sekunder om at indlæse, mister du op til halvdelen af dine potentielle kunder.
Det gode er, at du ikke behøver være udvikler for at komme i gang med at gøre din hjemmeside hurtigere. Med nogle få enkle trin kan du forbedre hastigheden markant på meget kort tid. Her får du tre områder, hvor du kan gøre en stor forskel på under 10 minutter.
1. Optimer dine billeder
Billeder er ofte den største flaskehals på en hjemmeside. Mange uploader billeder direkte fra kamera eller telefon – men det giver filer, der kan være 5-10 MB store. Det er alt for tungt – specielt til mobildata. Når du besøger en hjemmeside, downloades alle billeder på hjemmesiden ned til din telefon eller pc – Det betyder noget, hvor meget der skal hentes.
Sådan gør du:
- Komprimer billederne med et gratis online-værktøj som JPG to WEBP Converter
- Vælg det rigtige format:
- .svg til logo og ikoner
- .jpg til fotos
- .png til grafik med gennemsigtighed
- .webp hvis muligt, da det ofte er 30% lettere.
- Tilpas størrelsen: Spørg dig selv, hvor stort billedet skal vises på hjemmesiden. Hvis det skal bruges i fuld skærmbredde, skal det maksimalt fylder 1920px i bredden, hvis det bare skal bruges sammen med tekst, er 600px i bredden ofte rigeligt.
Ved at optimere billeder kan du ofte reducere din sides “vægt ” med flere megabyte – og det føles straks på indlæsningshastigheden, når man klikker sig ind.
2. Brug cache til at give fart på
Når en besøgende åbner din hjemmeside, skal serveren samle siden fra mange små filer. Det kan tage tid. Cache fungerer som en “færdiglavet kopi”, der leveres til brugeren på få millisekunder.
Hvis du bruger WordPress, findes der gratis plugins, der kan sætte dette op for dig. Vi bruger LiteSpeed Cache, der passer rigtig godt til måden, vi hoster en hjemmeside.
Efter installation skal du blot aktivere plugin’et og slå caching til. Resultatet er ofte, at din side føles dobbelt så hurtig.
OBS: Ikke alle elementer på en hjemmeside, egner sig til at blive cachelagret. Tag fat i en udvikler, hvis siden oplever problemer efter aktivering af cache.
3. Hold WordPress og plugins opdateret
Opdateringer er ikke kun for sikkerheden – de betyder også bedre ydeevne. Udviklere justerer hele tiden deres kode, så tingene kører hurtigere og mere smidigt.
Sådan tjekker du:
- Gå i Kontrolpanel → Opdateringer.
- Klik på “Opdater nu” for WordPress, temaer og plugins.
- Husk at tage en backup først, hvis du ikke er helt tryg ved processen.
En opdateret hjemmeside er både hurtigere og mere sikker mod hackerangreb.
OBS: Er din side lappet sammen af alle mulige plugins, vil det være en god idé at have en kopi af siden (en staging side), hvor du kan teste effekten af opdateringer, inden du opdaterer dit live-site.
Små ændringer gør en forskel
Selv små ændringer kan gøre en enorm forskel. På under 10 minutter kan du sikre, at din hjemmeside loader hurtigere, giver en bedre oplevelse til dine besøgende og bliver bedre placeret i Googles søgeresultater.
Hvis du vil tage næste skridt, kan man arbejde med endnu dybere optimeringer som serverindstillinger, CDN (Content Delivery Network) eller avanceret billedoptimering. Men starter du med de tre simple trin, er du allerede et kæmpe skridt foran.
Start med at optimere billeder, aktivere caching og holde WordPress og plugins opdateret.
Brug .svg til logo og ikoner, .jpg til fotos, .webp hvis muligt, og .png kun til grafik med gennemsigtighed.
Det gemmer en “færdig” version af siden, så serveren ikke skal samle alt hver gang, hvilket gør siden hurtigere.
Opdateringer gør din side hurtigere, sikrere og sikrer, at alt fungerer korrekt med ny kode.
Ja, især med billedoptimering og caching vil siden føles hurtigere næsten øjeblikkeligt.