Skip to content

Not another bla bla bla agency

Det Bedre Selskab er et dansk webbureau for virksomheder, der vil have websites bygget ordentligt.

Vi udvikler websites, WordPress-løsninger og digitale platforme med fokus på struktur, performance, synlighed og lang levetid. Ikke som hurtige one-fits-all-systemer, men som løsninger, der skal fungere i virkeligheden ­ for brugerne, for webmasteren og for forretningen.

Vi har rødder tilbage til 2007, men vores tilgang er formet af mere end bare årstal. Vi har fulgt internettets udvikling tæt: fra håndkodede sider og tidlige CMS’er til moderne WordPress, AI-søgning, performancekrav, teknisk SEO og websites, der i dag fungerer som salgskanaler, servicepunkter og digitale platforme.

Det betyder, at vi ikke bygger på gætteri. Vi bygger på erfaring, faglighed og en ret klar holdning til, hvad et godt website kræver.

Hos os handler webudvikling om at forstå behovet, vælge rigtigt, bygge grundigt og tage ansvar for det, der afleveres. Vi arbejder internt i Danmark, tæt på WordPress-kernen og med respekt for både designet, koden, indholdet og den drift, der følger efter lancering.

Ingen smarte sælgere. Ingen salgsgas. Ingen “det fikser vi med et plugin”-mentalitet.

Bare et moderne webbureau med teknisk tyngde, ro i processen og respekt for digitalt håndværk

Grundlagt af Rune Zeuthen

Rune Zeuthen

Kode gennem
fire årtier

Der er sket meget, siden websites blev skrevet linje for linje i simple editorer. Internettet er gået fra nysgerrigt frirum til forretningskritisk infrastruktur. Fra blinkende GIF’er til performance-målinger. Fra håndkodede sider til CMS’er, frameworks, AI og automatisering.

Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd
Formet af internettets tidlige pionerånd

Formet af internettets tidlige pionerånd

Internettet blev ikke født som en salgskanal. Det blev skabt for at dele viden.

Før platforme, annoncer, algoritmer og marketingfunnels var nettet et sted, hvor mennesker lagde det ud, de vidste. Forskere delte information. Nørder delte guides. Hobbyfolk byggede små sider om alt fra musik og motorer til kode, kultur og katte. Ikke fordi der var en konverteringsstrategi. Men fordi viden blev bedre af at blive delt.

Det skabte et internet med substans. Et sted, hvor man kunne fare vild i specialviden, finde svar på mærkelige spørgsmål og møde mennesker, der havde brugt tid på at forklare noget ordentligt.

Den filosofi bygger vi stadig websites efter.

1998 → 2004

Pionertiden

Det begyndte med nysgerrighed

De første websites blev ikke bygget ud fra strategi, konvertering eller forretningsmål. De blev bygget, fordi det var fascinerende, at noget man skrev på en skærm, kunne blive til noget, andre kunne besøge.

HTML, CSS, tabeller, GIF’er, farver og forsøg. Meget var skævt. Noget blinkede. Noget burde nok aldrig have været online.

Viden blev delt kvit og frit

Alle børn og unge kunne de mest almindelige HTML-koder. lysavisen var én af de fede – og den virker stadig!
<html>
<head>
<title>
Min første hjemmeside
</title>
</head>
<body>
Hello world!
</body>
</html>

2000 → 2005

Det nye årtusinde

Vi kodede om natten ­ og lyttede til det, der nu kørte i Winamp.

Internettet bliver mere seriøst, men stadig drevet af lyst.

Koden fylder skærmen, musikken kører i baggrunden, og værktøjerne er simple: Windows XP, Winamp, FTP og en editor uden autocomplete og Ai. Man lærte ikke bare at få noget til at virke. Man lærte, hvorfor det virker.

Det er en tid uden skabeloner og hensynet til forskellige skærmstørrelser, hvor hver løsning bliver sin egen. Hvor håndværket sætter sig, fordi der ikke er meget at gemme sig bag.

Walkman bliver til Discman. Discman bliver til Minidisc. Minidisc bliver til MP3. Pladebutikker bliver til Napster. Og internettet begynder at ændre alt omkring sig.

Internettet finder sin form Internettet finder sin form

2005 → 2010

Fra leg til struktur

Internettet bliver mere ens — og mere seriøst

Det, der før var frit og fragmenteret, begynder at samle sig.

CMS’er som WordPress gør det lettere at arbejde med indhold. Web 2.0 giver os glossy knapper, refleksioner og mere ensartede designmønstre. Tabellerne bliver skubbet ud, div-baserede layouts tager over, og SEO begynder at få reel betydning.

Samtidig ændrer sociale platforme forventningerne. Facebook, YouTube og brugergenereret indhold gør internettet mere levende ­ og mere forretningskritisk.

Websites er ikke længere kun kreativ udfoldelse.
De bliver noget, virksomheder skal kunne bruge.

2010 → 2018

Mobile-first og frameworks

Design bliver systematiseret.

Kompleksiteten vokser. Det gør kravene også.

Brugerne skifter skærm, og websites skal følge med. Responsive design bliver nødvendigt, frameworks introducerer grids og systematik. Det hele bliver mere struktureret. Mindre tilfældigt. Også mere ensartet.

Nu handler webudvikling ikke kun om at kunne kode. Det handler om at vælge rigtigt. Om UX, konvertering, brugerrejser og performance. Om at forstå, hvordan et website faktisk bliver brugt ­ ikke bare hvordan det ser ud.

2018 → i dag

Data, performance og præcision

Vi bygger ikke bare websites ­ vi bygger systemer.

Det hele bliver mere målbart.

Websites skal performe. Beslutninger bliver truffet på baggrund af data, brugeradfærd, hastighed og teknisk kvalitet. CMS’er bruges ikke længere kun som redigeringssystemer, men som platforme. Performance, drift, sikkerhed, tilgængelighed og Core Web Vitals flytter ind i maskinrummet.

Teknologien er stærkere end nogensinde, men også mere standardiseret.

2023 → i dag

AI

AI bliver en del af værktøjskassen. Ikke en erstatning.

Kode, struktur, idéer og indhold kan genereres hurtigere end før. Opgaver, der tidligere tog dage, kan nogle gange løses på timer. Det udvider mulighederne markant: Der kan tænkes større, arbejdes bredere og løftes opgaver, der tidligere lå uden for rækkevidde.

Men netop derfor bliver fundamentet vigtigere.

For når kode kan genereres, skal den stadig forstås. Vurderes. Tilpasses. Testes.

Forskellen ligger ikke i, hvem der bruger værktøjerne.
Den ligger i, hvem der forstår, hvad der bliver udviklet.

En gang var vi et
Online marketingSEOdigitalkreativtgoogle adscontentdesignemailbrandingweb-og reklame­bureau.

Nu er vi et webbureau

– Det er nemlig her, vi giver jer den største erfaring og værdi.

Whereabouts

Det Bedre Selskab arbejder med kunder på tværs af geografi. Nogle samarbejder starter med et møde. Andre starter med en mail. Det vigtigste er ikke afstanden, men om opgaven, forventningerne og samarbejdet giver mening.

Det betyder ikke så meget, om vi deler postnummer. Vi bygger digitale løsninger, og samarbejder digitalt med kunder i hele Skandinavien.

2007 - Slagelse
2014 - 2016 Aarhus C
2016 - 2017 København S
2017 - 2018 Bruxelles, Belgien
I dag — København K / Slagelse

Ro og umage er også en arbejds­metode

Gode websites bliver ikke bygget i stress og støj. De bliver bygget med ro, fordybelse og respekt for det problem, der skal løses.

For os er umage ikke en følelse. Det er en metode. Det er at stille de ekstra spørgsmål, før designet begynder. At forstå forretningen, før strukturen sættes. At bygge backend, så webmasteren faktisk kan bruge den. At rydde op i det tekniske, selvom ingen klapper af det. At teste formularen en ekstra gang, fordi den gerne skulle virke den dag, den bliver udfyldt.

Derfor arbejder vi fokuseret og uden unødvendige forstyrrelser, når vi udvikler websites. Ikke fordi vi vil være utilgængelige, men fordi kvalitet kræver koncentration.

Den rigtige løsning opstår sjældent i hastværk, afbrydelser og møder for mødernes skyld. Den opstår, når der er tid til at tænke sig om, vælge rigtigt og bygge noget, der stadig giver mening efter lancering.

Kontakt