WordPress udvikling
Custom made WordPress
WordPress er et af de mest udbredte CMS-systemer i verden, men det er samtidig et af de mest misforståede. Mange forbinder WordPress med færdige temaer, plugins og hurtige hjemmesider, der kan sættes op på få dage. Det kan WordPress også bruges til. Men det er ikke dér, systemet for alvor viser sin styrke. WordPress er et indholdsredigeringssystem – ikke et webdesignsystem.
WordPress er stærkest, når det bliver brugt som en fleksibelt platform for et website, der skal kunne udvikle sig over tid. Det gælder især for virksomheder, der har brug for mere end en digital brochure. Når indhold, services, cases, medarbejdere, guides, landingssider og kampagner skal hænge sammen i én samlet struktur, kræver det mere end et pænt tema. Det kræver en gennemtænkt teknisk opbygning.
En god WordPress-løsning handler derfor ikke kun om design. Den handler om, hvordan hjemmesiden er bygget bag facaden. Hvilke indholdstyper findes der? Hvordan skal webmasteren arbejde med siderne? Hvilke dele skal kunne genbruges? Hvordan sikrer man, at nyt indhold ikke ødelægger designet? Hvordan bliver websitet hurtigt, sikkert og let at vedligeholde?
Den klassiske fejl er at starte med udseendet og lade strukturen komme bagefter. Det giver ofte en hjemmeside, der ser rigtig ud ved lancering, men bliver svær at arbejde med efter få måneder. Når WordPress bygges ordentligt, starter arbejdet et andet sted: med forståelse for virksomhed og kunder, indholdet, funktionen og den måde virksomheden faktisk skal bruge websitet på.
Hos Det Bedre Selskab arbejdes professionelt med WordPress, og bygget custom themes, hvor design, kode og indhold hænger sammen fra starten. Det giver større frihed end standardtemaer og færre afhængigheder end løsninger, der er bygget op omkring tunge pagebuildere med licenser og tilfældige plugins. Plugins kan være fornuftige, men de skal vælges med omtanke. Hvert ekstra plugin er også et ekstra ansvar for performance, sikkerhed og fremtidig drift.
WordPress bliver ikke professionelt, fordi det er WordPress. Det bliver professionelt, når det er struktureret, kodet og vedligeholdt rigtigt.
WordPress er et stabilt og moderne CMS, når fundamentet er bygget korrekt. Et godt WordPress-website skal være nemt at redigere, hurtigt at indlæse, i teknisk topform og klar til både SEO, AI-søgning og videreudvikling. Ikke kun på lanceringsdagen, men også flere år efter.
- Custom theme
- Dansk udvikling
- 20 års erfaring
- WordPress CMS
- Ren kode
- Teknisk struktur
- Nem at redigere
- SEO-fundament
- AI-optimeret
- Performance
- Sikkerhed
A → Z
Et website bør ikke bare “ud over rampen”.
Det skal forstås, struktureres, designes, udvikles, testes, lanceres og forbedres i den rigtige rækkefølge.
Fra første dialog til næste version handler processen om at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Det giver færre løse ender, bedre kvalitet og et website, der kan leve videre efter version 1.0.
Første skridt er at forstå jeres forretning, behov og de mennesker, websitet skal henvende sig til.
Hvad skal websitet skabe? Hvad skal det forklare? Hvilke handlinger skal brugeren guides imod? Og hvor skal løsningen gøre hverdagen lettere?
Sider, indhold, brugerrejser og funktioner bliver organiseret, før designet tager over.
For design skal ikke bare se godt ud. Det skal give retning, skabe tillid og hjælpe brugeren videre.
Den rigtige struktur gør websitet lettere at forstå, nemmere at udvide og stærkere som fundament for SEO, AI og konvertering.
Når struktur og design arbejder sammen, får I et website med både klarhed, karakter og en brugeroplevelse, der gør det lettere for kunderne at vælge jer.
Løsningen bliver kodet, så den også fungerer under overfladen.
Custom themes, specialbyggede moduler, gennemtænkte indholdsfelter og en backend, webmasteren kan arbejde trygt i uden overflødige distraktioner.
Indholdet skal ikke fyldes på til sidst som møbler i et tomt hus.
Budskaber, sidetyper, tekster, intern linking og indholdsstruktur bliver tænkt ind som en del af selve løsningen.
En lancering skal være rolig, kontrolleret og uden panik.
Redirects, tracking, tekniske opsætninger, formularer og de vigtigste brugerflows bliver gennemgået, før websitet møder verden.
Efter lanceringen kan websitet holdes opdateret, sikkert og teknisk sundt.
Løbende opdateringer, drift, sikkerhed og tekniske justeringer hjælper løsningen med at blive ved med at fungere, når hverdagen og teknologien ændrer sig.
Et godt website stopper ikke ved lanceringen.
Nye behov, sider, funktioner og indsigter skal kunne bygges ind uden at begynde forfra.

Rune Zeuthen
Webudvikler
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Et godt website starter med en forståelse af forretningen, kunderne og det problem, løsningen skal hjælpe med at løse.
Ingen smarte sælgere. Ingen salgsgas. Bare faglighed, nysgerrighed og passion for webudvikling.